|
Hej Trop!
Hej Tropsspejder og forælder til tropsspejder Så ser vi snart enden på første halv år, og vi glæder os til at tage fat på det næste. Vi har fået tilbagemelding på 2012 lejren og vi ved at den store logistiske planlægning af lejren er godt i gang og de er ved at fordele vores lejrpladser. Vi har fået god tilbagemelding på juleturen, det gik ret hurtigt, og det er gået nogenlunde med tilmeldingen til SJOK. Vi havde ikke gode tilbagemeldinger på turen i starten af nov. Der gik længe før vi fandt ud af om der kom nogle eller ej, og det var ellers en rigtig fed tur, i det fantastiske smukke efterårs vejr. Hvor vi prøvede en masse ting af, og sov nogle spændende steder, bl.a. sluttede vi af på den mest fantastiske shelterplads nær Ollerup, og vi fik en masse god mad - risengrød til morgen mad, Kyllingefilter til aftensmad, og det helt store morgenbord søndag morgen, med bl.a. friske rundstykker, og undervejs rundt på turen Bingo Banko roulader Ahmm.. Så vi håber at I vil tage det til jer. Vi ved også at I fik mange sedler på en gang, men så kunne det være nemmere at huske.
Løb i vinter/forår Vi vil gerne kunne udbyde alle løb til alle tropsspejdere. Men det kan også være godt at have noget at glæde sig til en anden gang. Alle kan tage med på SJOK. Aldersgrænsen: På zaxsez er den på 13- 17 år På Apokalypse er den på 14-17 år (spejder) 18-?? (jæger) (Bemærk at denne tilmelding er meget speciel - snak med tropsledelsen om dette). For alle løb gælder min. 3 deltagere højst 7! Så kan du ikke deltage i år - så glæd dig til næste år, det er ikke fedt at deltage og ikke kunne gennemføre. Dem der laver løbene har prøvet det før og ved hvad man kan og ikke kan klare når man er 12-13 år og tropsspejder. Deltag på tropsturerne i stedet, vi ved hvad de store løb indeholder vi har selv deltaget og deltager som regel som postmandskab. Vi forbereder jer til disse løb gennem tropturene så I kan klare det, når det bliver jeres tur. Og det bliver fedt, mega fedt. SJOK er første skridt og så tag med på alt hvad du kan og orker, det er sjovt!
Økonomi Nu er der en masse ture og løb lige om snart. Det er sådan at Juleturen er betalt gennem tropkontigent. Derudover er alle weekender (ikke løb), betalt gennem tropskontigentet. Hvad angår Zaxsez og Apokalypse så har de noget der hedder patruljegebyr og derudover en pris pr. deltager. Gruppen betaler patruljegebyret mens I selv skal betale deltagerprisen og transporten. Apokalypseløbet foregår altid på Fyn, så transportprisen behøver ikke være kæmpe, man kan køre sammen eller købe gruppebilletter i bus/tog. Zaxsez foregår altid på sjælland. Thomas, Rasmus og Maria kører i bil til sjælland samme weekend (sandsynligvis i 2), så vi arbejder på at der kan være plads i bilerne til jer, men det afhænger lidt af hvornår vi/I tager af sted. Ellers hjælper vi jer gerne med billigste/hurtigste og nemmeste transport. Generelt opfordrer vi til at man kører sammen til og fra løb så ikke det bliver dyrt. Se gerne mere info om de to løb på: www.zaxsez.dk og www.apokalypse.dk Læs om de foregående år og vær godt forberedt. Med venstre hånd Tropsledelsen
|
|