|
En sommerdag i 1960 blev "Incaerne" stiftet som en afdeling af Det Danske Spejderkorps. Gennem snart 50 år har mange børn og unge stiftet bekendtskabs med spejderlivets glæder og udfordringer gennem medlemskab af Incaernes flok, trop, klan eller gruppe.
Foreningen "Incaernes Venner" har som et af sine formål, "at holde sammen på gamle Incaer, ved mindst en årlig sammenkomst". Ved medlemskab af Incaernes Venner får du således mulighed for at træffe andre gamle Inca-medlemmer og venner af Incaerne ved foreningens årlige generalforsamling, som i 2011 afholdes den 2. september kl. 18.30 i Incaernes spejderhytte på Gudme Kohavevej 40. Her er rig mulighed for at udveksle minder fra spejdertiden, gense den gamle patruljestander og hilse på "Akela".
Kontakt undertegnede for yderligere oplysninger om medlemskab.
Incaernes Venner har desuden deres eget sted på "facebook", hvor gamle Incaer kan mødes og udveksle minder og fotos.
|
|